top of page

KUNDEOMTALE

Læs hvad vores kunder siger om os

Hos Leadership & Talent gør vi det så godt, som vi kan - men du behøver ikke at tage vores ord for det. Læs hvad nogle af vores kunder har at sige om os.

Stephen Parker_V022_cut1.jpg

"For nyligt påbegyndte vi et lederudviklingsprogram til vores C-Level sammen med vores Global Extended Management Team. Vi har arbejdet aktivt med adfærdsbaseret lederskab og individuelle personprofiler og har afholdt ledertræningsmoduler til at understøtte det. Stephen Parker fra Leadership & Talent har været vores ekspertkonsulent under hele udviklingsprocessen. Stephen har leveret gode, afprøvede og testede materialer og koncepter, faciliteret globale workshops og afholdt 1:1 coachingsessioner både fysisk og via videokonferencer. Undervejs har Stephen haft en åben, afslappet og imødekommende tilgang og har vist tilpasningsevne, når det har været nødvendigt. Det har ikke alene gjort, at Stephen har kunnet give støtte til vores ledere, men også på retfærdig vis udfordre dem, når det har været påkrævet. Fra et HR-perspektiv oplever jeg nu en forbedret opmærksomhed på fordelene ved dette program samt en øget selvbevidsthed. Jeg er overbevist om, at det, med tiden, vil skabe højere medarbejderengagement samt konkrete forretningsresultater."
Simon Barclay, Senior Manager, HR India, Denmark & Global Functions, Baettr

"Jeg mødte Leadership & Talent på vores lederprogram. Kurset blev afholdt over ca. et år og inkluderede en kombination af både teori og praktiske øvelser. Modulerne handlede om vigtige og yderst relevante emner som Autentiske Ledere (hvordan man bliver det), Tillidsvækkende Ledere (hvordan man fordrer medarbejdernes psykologiske tryghed), Engagerende Ledere (motivation), Situationsbestemte Ledere og hvordan vi bliver mere Virkningsfulde Ledere. Derudover blev vores personprofiler analyseret i dybden, og vi fik god feedback, hvilke har vist sig at være meget anvendelig. Jeg har deltaget på flere lederudviklingskurser i løbet af min karriere som leder, men dette har været langt det bedste, jeg har deltaget på. De formåede at skabe et fantastisk læringsmiljø med entusiasme og aktiv deltagelse fra alle under hele forløbet. Efterfølgende har vi set effekterne i vores egen organisation, og hvordan lederne hver især er blevet bedre på mange områder. Jeg kan stærkt anbefale Stephen Parker som konsulent og facilitator af lederprogrammer."
Jan Thiim, VP, Accounting, Tax & Compliance, Baettr

"Vi brugte Leadership & Talent til at designe, facilitere og konsultere et af vores chefkreds lederteams med det formål at justere teamets forretningsstrategi og accelerere deres kollektive performance. Processen varede 6 måneder og involverede en gruppe på 12 personer. Der var 5 endags aktivitetsworkshops og signifikant løbende 1:1 sparring med teamets VP. Der var forarbejde op til hver workshop – et briefing-papir om emnet og de beslutninger, der skulle overvejes. Vi valgte Leadership & Talent til denne organisationsproces på baggrund af henvisninger og tilfredshed med tidligere ledertræning, som de havde afholdt. Konsulenten var ekstrem professionel, levede op til alle vores forventninger og leverede en løsning, der førte til stærke, varige forretningsresultater. Jeg kan fuldt ud anbefale Leadership & Talent i forhold til organisationsopgaver med lederteams."
Allan Kirkfeldt, Lead HR Business Partner, People, COWI

"Som en del af vores graduateprogram holder vi et struktureret træningsprogram, hvor talenterne lærer om en række emner inden for lederskab og kommunikation. Jeg identificerede et behov for, at vores talenter lærer mere om håndteringen af interessenter og forventninger, og derfor brugte jeg en del tid på at undersøge potentielle leverandører. Jeg var interesseret i leverandører, der specifikt havde erfaring med at designe træning for talenter, og jeg var virkelig glad, da Leadership & Talent delte deres forslag til et endags modul. Efter nogle forberedelsesmøder, hvor vi drøftede mine behov i detaljer, lavede vi en plan for at opnå vores læringsobjektiver. Derefter leverede de en fremragende træningsdag fuld af tankevækkende indsigt, diskussion og gruppeopgaver. Deltagerne tog rigtig godt imod træningen - med meget positive feedback fra alle, og jeg ser frem til, at talenterne fører deres nye læring ud i livet."
Alastair Campbell, HR Manager, Group HR, Danish Crown

"Jeg deltog i talentworkshoppen ‘Forventningshåndtering’ som en del af min lederuddannelse på Danish Crowns graduateprogram. Jeg kunne let både se og mærke, at Leadership & Talent er opbygget omkring ret talentfulde konsulenter – ekstremt god til at sanse læringsrummet og have fingeren på pulsen. De justerer kommunikationen og tilførslen af den rette mængde energi og humør til at sikre gruppens høje engagement og opmærksomhed. Workshoppen fungerede ret godt ved at kombinere teoretiske input med anvendelsen af små grupper til at diskutere emnerne. Deltagerne kunne trække på sine egne erfaringer og dermed sætte teorien i kontekst. Det hjalp dem til bedre at kunne forstå metoderne samtidigt med at tilføre øget værdi til workshoppen. Jeg kunne virkelig godt lige instruktørens professionelle, dog uhøjtidelige, holdning, der kombinerede 3 elementer: 1) meget høj kvalitet i indhold og slides, 2) plads til den personlige fortolkning af emnerne og 3) deltagergruppens engagement. Når nu nr.3 er ude af Leadership & Talents direkte kontrol, og samtidigt er så vigtigt, taler det meget for deres professionalisme, erfaring og viden. Jeg lærte at kommunikere bedre med forskellige personligheder, hvordan mennesker reagerer under stress, og hvordan man kan accelerere opbygningen af tillid på arbejdspladsen. Det gav mig nye værktøjer til bedre at kunne forstå mine kolleger, og jeg kan allerede se og mærke, at vi er blevet et mere opmærksomt, assertivt og effektivt team."
Bator Patonai, Business Graduate, Talent Program, Danish Crown

"Takket være den fremragende ledelseskommunikationstræning leveret af Leadership & Talent kunne vi bringe vores digitale kommunikation til det næste niveau. Gennem customiserede online workshops for alle vores danske mejerier modtog produktionsenhedernes lederteams konkret træning i, hvordan man effektivt bruger de digitale kommunikationsværktøjer. Som resultat blev de lokale ‘content creators’ engagement øget, og Yammer begyndte at blive anvendt ikke alene til at videregive information, men også til den daglige interaktion mellem site lederteams og kollegerne på frontlinjen. Konsulentteamet hos Leadership & Talent har ikke alene fremragende ekspertise på feltet – de forstår også mennesker. Derfor var de i stand til at levere en workshop, der var præcist tilpasset behovet af de forskellige deltagere. Som resultat har vi modtaget meget positiv feedback fra site-direktørerne, og vi kan se, at Yammer-anvendelsen på disse produktionsenheder er knap 20% højere end andre. Deres læring er ofte anvendt og delt som best practice-eksempler imellem site-direktørerne. Det har været fantastisk at samarbejde med Leadership & Talent. Jeg værdsætter virkelig alt deres hjælp og dedikation til at forbedre den digitale kommunikation i vores organisation."
Katharina Graf, Process Owner - Communications, Supply Chain, Arla Foods

"Leadership & Talent faciliterede styrelsens strategiforløb i flere runder med deltagelse af top- og mellemledelse. Jeg oplevede gennem hele forløbet en god balance mellem facilitering, kvalitative input og styring, så vi nåede alignment om et højtkvalitetsprodukt til planlagt tid."
Jacob B. Andreasen, Stabschef, Styrelsen for Patientklager

"Jeg har gennem de sidste 20 år haft et inspirerende, interessant og altid udbytterigt samarbejde med Stephen Parker. Opgaverne har varieret - personlig coaching af medarbejdere omkring forskellige udfordringer, design af et målrettet kursusrække til kulturinstitutioner i Musikhuset, personlighedstest ifm. ansættelser, et bredt projektkursus, facilitering af teamdage og udvikling af teams og meget mere. Medarbejdergrupperne har også varieret. Leadership & Talent spænder bredt og har kunnet give kvalificeret sparring, uanset om det har drejet sig om højt uddannede fagpersoner eller uuddannet personale. Stephen har en behagelig, åben og tillidsvækkende tilgang, men kan også være skarp, når det ønskes eller behøves."
Bodil Grønlund, Administrationschef, Musikhuset Aarhus

"I had a number of one-to-one sessions with Stephen Parker in connection with my transfer from coordinator to department manager. Stephen is super good at guiding and motivating you through the new challenges in a way that you end up solving them yourself. Subsequently, I could utilize the tools which Leadership & Talent gave me so that the transfer from coordinator to department manger was as smooth as possible. I always recommend Stephen and his team."
Leif Pørtner, Manager, Audience & Security, Concert Hall of Aarhus

"Jeg har været på et personligt ledercoachingforløb, hvor vi sammen med min nærmeste leder sat mål for den udvikling, jeg skal igennem i de kommende år. Det var et 1:1 forløb, men min leder deltog som tredjepart i forløbet. Det er fedt, for det holder os fokuseret på målet, sikrer værdi for organisationen, der betaler og så betyder det også, at jeg bliver holdt til ilden personligt, når jeg skal stå til regnskab for min indsats. En meget agil men værdimæssig fast tilgang til lederudvikling. Vores coaching skiftede spor og var ofte meget tæt på den praksis og de konkrete udfordringer, jeg har – det gjorde coachen noget ud af, så vi ikke bare talte varm luft. Samtidig holdte vi fast i de mål, vi har sat på den lange bane. En meget personlig men professionel stil. De er velforberedte. Balancen mellem det afslappede og personlige er lige i øjet. Jeg er blevet bedre til at tilpasse min konkrete ledelsesmæssige adfærd til den situation, jeg står i, hvilket giver bedre værdiskabelse hos medarbejderne. Jeg er selv blevet mere klar på, hvad mine spidskompetencer og måske knap så spidse kompetencer er. Det ruster mig til at tage gode valg i mit arbejdsliv, hvor jeg får brugt mine spidskompetencer."
Mikkel Lindskov Petersen, Chef, Plan & Stab, Hedensted Kommune

​

bottom of page